Et komplet skinnesæt
Med dette Designline Tube Kit får du et komplet skinnesæt med skinne, startstykke og Tube Spots (GU10). Skinnen tilsluttes til dit lampeudtag via startstykket, og du kan herefter frit fordele dine spots på skinnen – og omplacere dem efter behov.
Vi tilbyder flere forskellige varianter af komplette skinnesæt:
Designline Tube Kit 1m + 3 spots
Designline Tube Kit 2m + 3 spots
Designline Tube Kit 2m + 4 spots
Alle sæt er tilgængelige i to elegante farver, sort eller hvid, og du har også mulighed for at vælge sættet med vores elegante Bell Spot. Hvis du ønsker at udvide dit belysningssystem, kan du tilkøbe ekstra skinner, samlestykker og spots efter behov.
Bemærk: Startstykket er placeret i enden af strømskinnen og ikke i midten. Hvis du ønsker at tilslutte strømforsyningen i midten af dit system, kan du eventuelt kombinere to skinner ved hjælp af en Designline Centerstart. Hvis du har behov for at tilføje flere skinner, skal du bruge en Connector til at forbinde dem.
Skræddersy dit lys med Designline
Designline er vores populære skinnesystem, som kan kombineres og sammensættes på utallige måder. Serien består af skinner, spots og tilbehør i mange forskellige varianter og er en ideel løsning, hvis du ønsker et funktionelt og skræddersyet lyssystem i køkkenet, på kontoret, gangen mm.